IntroSenesteArkivSjovLinksOs SelvIntro

Arkiv

Tirsdag 24 Oktober

Skitse over Accra NØ Så er det endelig lykkedes mig at få lavet en lille skitse af den del af Accra hvor vi holder til.

Forhåbentlig kan den bruget til at få en fornemmelse af hvordan tingene ligger i forhold til hinanden. (Der er cirka 7 km fra den ene til den anden side på kortet.)

Shangri-La er det hotel hvor vi svømmer og dyrker Karate. Det ligger meget tæt på kontinentets største rundkørsel Tetteh Quarshie Circle, og også tæt på Airport Residential der er et område hvor der bor en del danskere, og hvor Thiens skole ligger.

Golden Tulip er et andet, lidt finere, hotel som benyttes af Danida. Osu er et handelsdistrikt der typisk er tæt pakket med biler hele dagen, men hvor vi foretager vores indkøb.

LA er et ret fattigt område der ligger mellem Cantonments og kystvejen til Tema, og Cantonments er altså der hvor vi bor. Som det kan ses af skitsen, så er det muligt at bo lige under de startende fly fra Kokota International Airport, men vores hus er heldigvis fri for det meste larm.

Christines kontor, der jo hedder SNEP ligger kun 1300 meter fra vores hus, på vej mod Osu. Cantoments er et ældre beboelsesområde, og der ligger en del Bungalows fra englændernes tid. Det er også et af de områder i Accra der tager længst tid at få fundet ud af, på grund af den fuldstændige mangel på lige vejstrækninger og logiske vejnavne.

Onsdag d. 4 Oktober

Efter næsten 3 måneder, burde vi jo efterhånden være ved at være faldet til i Ghana, og det hjælper da også på det.

Christine har fået overstået projektets inception fase så hun er tilbage ved almindelige dagligdags problemer. Thien er igang i 1. klasse i 3 Bears International Primary School der er en engelsk skole, mens Sofus netop er ved at rykke fra 1. til 2. klasse i Lincoln Community School der er en amerikansk skole.

Sofus var egentligt startet i 1. klasse, men hans lærer mente at han var dels for gammel, og dels for langt fremme til at gå på det niveau, så nu har han en del der skal indhentes!!
Det er lidt hårdt, men han kan godt.

I fritiden er drengene og jeg begyndt at træne Karate. Drengene er vældigt optaget, og specielt een af trænerene er ret god til at motiverer børn. Sofus var desuden begyndt at træne tennis kort efter at vi kom, men det har ligget lidt stille den sidste måneds tid.

Det efter sigende den kølige tid på året, og temperaturen kan komme ned på næsten 20-21 grader grader om natten, og om dagen har vi mellem 29 og 33 grader. Det er naturligvis en lidt fugtig varme, men vi mærkede det faktisk kun de første par uger. Nu kan vi også småfryse i skyggen...

På nær den elendige elektricitetsforsyning og den totalt manglende vandforsyning, er vi også ret godt tilfredse med vores hjem. Huset er stort og i god stand, og vores folk er nogle søde mennesker.

Kokken Naomi er rigtig luksus! Hver fredag kommer hun med en menu for vores 3-retters midddage for den kommende uge, sammen med en indkøbsliste og et budget. Det største problem bliver at holde idealvægten, for hun laver rigtig god mad...
Margaret er pige i huset, og klarer rengøring, vask og strygning (også vask af børn..), og vores gartner der hedder Francis prøver at få en græsplæne og en køkkenhave til at gro omkring huset. Vagterne kommer fra en vagtselskab men er faste hos os.

Som jeg vist har nævnt, så er de fleste ting her i Ghana ret dyre, og desuden findes der ikke butikker der er større end en lille Dagli'Brus' i Danmark. For mange indkøb må man altså ud og finde den butik der har hvad man skal bruge i denne uge. Da trafikken det meste af dagen bevæger sig med mindre end 5 km/t i midtbyen, kan det tage en del tid at få købt ind. Heldigvis klare Naomi de fleste indkøb for os.

Introduktion - Sidste Nyt - Arkiv - Interesser - Links
Send kommentarer til webmaster