Arkiv

Februar 2001

Fødselsdag, udflugt og Karate...

Inden festen var der på diverse ting, palmer, døre, møbler o.s.v. sat nogle diskrete skilte med underlige symboler. Først senere da det var tid til "treassure trove" fandt de så småt ud af at skiltene skulle bruges til noget. Først fandt de et stykke træ, hvor hele alfabetet var skrevet. Så skulle de først indsamle skiltene, gætte betydningen, og derefter finde symbolernes betydning. Derefter fandt de en gammel planke med en længere tekst, skrevet med de samme symboler, men med forvandskede eller manglende ord.

Da det var klaret kunne skatten findes, og den indeholdt, ud over de tåbelige "party-bags" som er en del af enhver fødselsdag, også nogle ret livagtige slange-attrapper der i længere tid har givet især Margaret kryb.

Her er forresten et billede af Margaret og Naomi, vores "pige" og kok. Det er et par gode folk der kan klare alle de opgaver man kan og ikke kan få Hjemmeservice til i Danmark.

EFTER MERE end et halvt år i Ghana er det endeligt lykkedes for os at komme ud af Accra, og endda til et sted uden strand.

I forbindelse med "mid term" på Thiens skole havde han et par ekstra fridage, så d. 15/2 vi kørte en tur op til Volta Region, hvor vi har læst at der bl.a. skulle være nogle flotte vandfald. Vi kørte til Ho der er regionens hovedstad, og indlogerede os på et udemærket hotel "Chance's hotel" med separate charlets og pæne omgivelser.

Næste dag kørte vi afsted med guidebogen i hånden for at finde det nærmeste vandfald.
Hvis jeg ikke skulle have nævn det tidligere, så er her omkring 33-37 grader om dagen, så når vejene er meget dårlige og man ikke kan holde en rimelig hastighed, så bliver der også lidt lunt inde i bilen. Efter at have sneglet os afsted i et godt stykke tid, kom vi endelig til den by nærmest vandfaldet. Her kunne vi så få at vide, at det godtnok var en skidt årstid at komme efter vandfaldet på. Det var nemlig tørret ud!

Da vi nu var kommet helt derop, valgte vi alligevel at tage dengidede tur ned til det manglende vandfald,- så kunne vi da i det mindste se om det var værd at køre hedt derop igen i regntiden. Selve turen ned til faldet var ihverttilfælde en spændende oplevelse. Det gik meget stejlt nedad, og det var helt rart at der ikke samtidigt var vådt eller mudret.
Der var ganske rigtigt ikke noget vand der faldt, men udsigten var ok, og det vil sikkert også være ok at komme tilbage på en senere tidspunkt efter at det er begyndt at regne.

Tilbage på hotellet kunne vi så blive belært om hvilke vandfald der var værd at tage til på denne årstid, og hvilke ruter der var bedst o.s.v.... Næste gang!

Lørdag tog vi afsted for at se på Kente-væverier i retning mod grænsen til Togo. Normalt forbinder man mest Kente-stoffer med Ashanti-regionen, men i Volta er der altså også en tradition. Turen illustrerede meget godt behovet for at udvikle landets turistindustri, for det må være lykkedes os at passere forbi adskillige ikke afmærkede væverier. Vi fandt dog et, men uden at det var nogen større oplevelse at se de unge knægte i usunde arbejdsstillinger og med primitive værktøjer fremstille lange farvestrålende bendler.

Derefter kørte vi op for at se Volta-søen og Akusombo-dæmningen. Når man som os netop har været i Lesotho og har set "Katse dam", så er Akusombo-dæmningen altså ikke så imponerende. Mest fordi den er af en mere traditionel type af jord og klippestykker i modsætning til den dobbeltkrumme betonskal i Lesotho. Til gængæld er der jo så noget mere vand bag her i Volta, verdens vistnok største menneskeskabte sø.

Vi kunne ikke komme ud på selve dæmningen, så vi trillede op og kikkede lidt ud over selve søen. På et skilt ved søens restaurantskib/turbåd kunne vi se at der var over 400 km til der hvor hhv. den sorte og den hvide voltaflod løber ud i søen, hvilket må siges at være en pænt stor sø.... Der er basis for at komme tilbage og se nærmere på den sø, også fra vandsiden.

Efter lidt køren frem og tilbage og lidt forfriskninger, var det tid at drage tilbage til Accra med nogle ferskvands-specialiteter til Margaret og Naomi.

NU ER den aktive (ikke erhvervs-) del af familien blevet opgraderet. Det skete i den forgangende weekend (24/2) hvor der var arrangeret karate graduering for samtlige udøvere i landet (Accra ihverttilfælde). Der var ca. 100-120 deltagere plus tilskuere mødt frem, og stik imod forventningerne var der faktisk tale om et rimeligt veltilrettelagt program. Programmet startede kl. 8.20, og vi kunne forlade det nationale stadium inden 13.30.

Siden August har vi trænet 2 gange 1 time om ugen i en af klubberne, og derudover har jeg trænet 2 gange 2 timer per uge sammen med Lene og Sensei Prince, vores træner.
Resultatet for vores familie blev at Thien fik Gult bælte og at Sofus fik Gult bælte med 2 striber, mens jeg fik et Lilla bælte. Lene som jeg træner sammen med fik Blåt bælte. Alt i alt en god høst.

Det var så hvad det kunne blive til i denne omgang..
Hej!