[Homepage for the Wennerberg family]
Tur til Grahamstown [02.07.99]

Forrige weekend (19/6) var vi til afskedsfrokost hos vores gode naboer Rie og Palle (og Mads og Rikke). Blandt gæsterne var der flere der talte om en stor "art's festival" i Grahamstown. Det skulle angiveligt være den næststørste i verden, og den skulle have 25 års jubilærum i år.
Det lød så godt at vi til sidst besluttede os for at tage derned. Vi bookede B&B hos et ældre ægtepar i selve Grahamstown, og tog afsted fredag (2/7) om aftenen. Der er knap 700 km fra Maseru til Grahamstown, og da vi ikke var kendte til forholdene på ruten, havde vi regnet med at finde et motel undervejs.
Det skulle vi ikke have gjort, for det endte med at vi måtte sove i bilen på en stor tankstation i Queenstown. Det var ikke optimalt, men vi kunne da køre noget af turen videre over Stormberg i dagslys.

Grahamstown er en gammel engelsk by der nu mest er kendt for sit universitet og så for denne festival. Vi fik fundet vores logi, og tog så ned for at se lidt på festlighederne. En stor del af midtbyen var omdannet til et meget velorganiseret marked for alverdens afrikansk kunst- og håndværk foruden aiverse former for mad og musik. Der var ikke meget billigt plastik- skrammel som man er forvendt med på diverse danske markeder, og priserne var næsten heller ikke til at forstå...

Byen virkede meget velforsynet med Cafe'er og resturanter, men det er ikke helt til at sige om det er lige som Skagen der jo også er velforsynet over sommeren. Til gengæld var det noget af et cirkus at komme rundt med bilen. Ved hvert eneste sted hvor der var mulighed for at parkere, stod der unge mennesker og vinkede for at man skulle parkere hos dem. Tanken var at man så efterfølgende betalte vedkommende for at have passet på bilen.... Jeg prøvede ikke at afslå, men sørgede i stedet for at finde en central plads fra starten, så bilen ikke skulle flyttes så mange gange.

Gadedrengeband (142KB)

Ud over de mange handlende og de mang autoriserede shows og forestillinger, var der også en del gadedrenge der havde gjort sig den ulejlighed at indøve forskellige sang og dansenumre.
Vejert var meget sommerligt, og vi fortrød at vi ikke havde taget shorts og sandaler med. Ifølge vores værter var det usædvanligt varmt for årstiden, men aften og nattemperaturene var dog lave.

Kameler og dinoer (125kb) Vi var inde og se nogle forestillinger, og også en enkelt børneforestilling, men drengene var naturligvis ikke helt så optagede af markedet og de øvrige forestillinger. Om mandagen sendte vi ungerne i en "mini-festival" der i realiteten var en børnehave. Det var en stor succes, hvor de kunne lege, se børneforestillinger og slappe af. Om tirsdagen ville de derhen igen, og Christine og jeg kunne så vandre rundt mellem forestillinger og markedet som vi havde lyst til.


Tirsdag var den sidste dag i byen, og drengene fik sig hver en Dino-hat af den slags som snowboarderne i Norge benytter. Dinoer er stadigvæk et hit hos især Sofus.
På parkeringspladsen var der mulighed for en kameltur, men vi nøjedes med at kikke på.

Onsdag var det tid at tage hjem til Maseru, men vi skulle først lige et smut ned til Oceanet. Sofus ved stranden (117kb) Thien ved stranden (113kb)
En kæmpestor flot strand, høj sol og ingen mennesker. Store bølger, og vandets temperatur som ved Bratten i August. Bølgerne var dog lidt for store til at drengene rigtigt kunne bade, men de var dog ude og blive væltet omkuld.
Vi ser frem til at tage en tur til stranden for at bade senere på året. Denne gang havde vi ikke medbragt strandudstyret.

Fra stranden kørte vi langs kysten tik King Williams Town, og drejede så mod nord mod Maseru ved fem-tiden. Da vi nu havde kørt vejen en gang og fundet at vejen var god, så fik den pedalen, og vi var hjemme kort før midnat.


Introduktion, Sidste Nyt, Arkiv, Interesser, Links
Send kommentarer til webmaster


Opdateret d. 27.7.2000