[Homepage for the Wennerberg family]

Forsiden

Den gamle hjemmeside...

Disse sider fra Lesotho opdateres ikke længere. Alt nyt kommer på www.wennerbergs.com.

Nyt per 22.07.00

Så er der endelig kommet lidt hul igennem, så jeg skynder mig lige at komme med en kort opdatering!

Drengene og jeg kom godt frem frem til Accra d. 8/7, og det er også (til manges forundring) lykkedes at få udleveret vores luftfragt med de småting vi skulle have med fra DK.

Inden vi kom havde Christine mødt en kursus-kollega fra sidste år; Karsten og hans kone Lene (samt børnene Sofie og Anton), og de har været så venlige at låne os deres hus OG bil mens de selv er på ferie i Danmark. Meget dejligt!

Vi har nu selv fundet os et hus som er Tip-Top og som vi kan overtage fra 1/8, så idag har vi været ude for at bestille møbler og for at se på madrasser og hvidevarer. Der skal jo en del ting til, og rigtig mange af de ting der ikke på en eller anden måde har groet her i Ghana koster rigtig dyrt!
Og det er ikke kun fordi at 1 kr er cirka 750 cedis... Den største pengeseddel er på 5000 cedis, så der er ingen grund til at gå med en dansk tegnebog; der skal en taske til!

I betragtning af hvor tæt vi er på Ækvator, så er her faktisk ikke forfærdeligt varmt. Vi sover uden Aircon, og det har ved enkelte øjeblikke været lige ved at føles køligt nede ved poolen på Shangri-la hotellet. Det er helt generelt lidt overskyet det meste af tiden, men uden regn. Den første Søndag efter vi ankom, tog vi med Karsten og Camilla, en dansk pige der er her for EU, ud til stranden... Selvom Accra ligger helt ud til vandet, kørte vi 1-2 timer mod vest for at komme til et sted der er acceptabelt ifølge de erfarne expats. På det tidspunkt var vores fragt ikke kommet endnu, så jeg kunne ikke få afprøvet dragen! Det skal gerne ske imorgen!

Christine har lidt travlt med arbejdet, men er stort at godt tilfreds. Danida har gjort nogle ting lidt fjumset, hvilket der skal rettes op på, men det lyder som om hun har godt styr på det hele. Hun bliver hentet og bragt af en af projektets chauffører der er istand til at kæmpe sig igennem trafikken i Accra: Trafikken er forfærdelig! Man, især taxaer, kører som man har fantasi til! Det er ikke for nordeuropæere med svage nerver!

Vi har ikke rigtigt fået taget nogle billeder, så det må komme næste gang.


Intro til hjemmesiden

Hjemmesiden fungere ved at vi sætter billeder og små historier om nogle a vores oplevelser op på disse sider.
Under Arkiv og Sjov i menuen til venstre findes der oversigter over de breve og historier der har været bragt her. Kvaliteten og størrelsen af fotografierne er reduceret for at give en hurtig opdatering af siden. Hvis man holder musen henover billederne får man en beskrivelse, samt en angivelse af størrelsen på det originalfoto der kommer hvis man klikker lige midt på billedet! Originalerne er typisk 100-300kb, og kan tage er rum tid at få hentet hjem.(Det er dog ikke alle billederne der findes i en større udgave)


Introduktion, Sidste Nyt, Arkiv, Interesser, Links
Send kommentarer til webmaster