Denne gang skulle vi altså se den velpromoverede kulturfestival der strakte sig fra torsdag til søndag. Vi havde booket et guest-house i Morija fra lørdag til søndag for dels at prøve det, og for at kunne få mest muligt ud af opholdet.

Vi kom lidt sent afsted, og var først i Morija ved middagstid, men det så ud som om der var mange mennesker. Vi skyndte os op til huset for at slippe af med bilen. Huset viste sig at være et meget stort helårs stenhus bygget på en stejl skråning. Det var tanken, at vi skulle dele det med familien MacKenzie og der var rigeligt plads. Senere fandt en af deres børn ud af, at hun ikke gad bo der alligevel, så vi fik det for os selv.

Det kulturelle...

Ved museet fik vi også lidt frokost, og kunne der se forskellige udtryk for Basotho- kulturen. Dels en udgave, der muligvis har traditionelle aner, men som heldigvis ikke er fremherskende i Maseru, og dels den udgave som praktiseres blandt en meget stor del af befolkningen, også i Maseru: Uldtæppe og stråhat.

Fra museet travede vi mod byens fodboldstadion, hvor der skulle være Craft market & entertainment, og på vejen kom vi forbi stedet, hvor der blev afholdt Lesothomesterskaber i "Wire car". Uden at kende reglerne for konkurrencen i detaljer, så så det ud som om der blev konkurreret på både kørsel og på udseende.

Vi blev ikke helt klar over hvem der vandt, men alle bilerne er nogle imponerende stykker håndarbejde.

På stadium var der en stor åben plads med en scene for enden, og rundt om pladsen var der ganske rigtigt arrangeret en masse boder og stande. Men efter at have været på markeder i Sydafrika var det næsten som at komme fra Illum til et garagesalg i Gadevang; ikke specielt ophidsende eller fristende. Dette er desværre en tilbagevendende oplevelse i Lesotho: Man har ikke forståelse for at lokke kunder ved at gøre sine produkter eller salgsopstillinger attraktive.

På vejen tilbage mod huset var vi inde i et meget tætpakket lokale og så forskellige lokalt producerede pædagogiske oplysningsvideoer om elektrificering med solceller, hvordan man tackler at blive forflyttet til fordel for et dæmningsbyggeri o.l.
Faktisk en god måde at få indblik i hvordan livet former sig oppe i bjergene.

Da vi havde spist ville vi tjekke om der måske skuller være mere gang i den ved en koncert om aftenen, så vi trillede ned til fodboldbanen igen;- denne gang i bil.

Denne gang bar der fuld knald på det meget udpinte forstærkeranlæg på scenen, og et Basotho-orkester ydede deres med guitar, trommer og trækharmonika. Det underlige ved seancen var at et stort område foran scenen var afspærret og affolket på nær vokalisten (Iøvrigt en kraftig ældre kvinde), og ingen af tilskuerne dansede blot det mindste. Det viste sig senere at dronningemoderen havde været tilstede, hvilket øjensynligt lagde en dæmper på hvor festligt folk kunne te sig.

Den næste dag skulle vi have været på guidet tur rundt i Morija, men da vi næsten havde fundet en guide begyndte regnen! Da hele landet er knastørt, og i den grad har trængt til regn kunne vi jo kun glæde os over det, og så trille hjemad.

Avisoverskrifterne lød: Kulturfestival velsignet med regn!!

Introduktion, Sidste Nyt, Arkiv, Interesser, Links

Opdateret d. 27.7.2000